Cotoneaster – Dværgmispel
Der findes både løvfældende og stedsegrønne sorter. De fleste er hårdføre i Danmark. Planterne stiller ingen særlige krav til jordbund og kan vokse på såvel tør sandjord som på tunge lerjorde. De er som regel sunde. Nogle af de høje, elegante typer er frostfølsomme og fryser tilbage i hårde vintre. Som regel skyder de igen, men da blomstring ikke forekommer på etårige skud går det ud over det kommende års blomst- og frugtsætning. Frugterne er hos de fleste sorter meget eftertragtede af fugle, ligesom blomsterne tiltrækker mængder af bier. Bladene er spredte, oftest helrandede uden eller med sylformede akselblade. Blomsterne er 5-tallige, med 5 små hvide eller rødlige kronblade og sidder oftest samlet i små stande på 2-årige grene. Frugterne er små, røde eller sorte stenæbler.
Cotoneaster congestus
Dværgmispel
- Vækst/LøvKuplet til hængende tæt vækst. Små stedsegrønne blade.
- BlomsterHvide blomster.
- Frugt/BærKan få røde bær, men det er ikke almindeligt.
- PlaceringVelegnet til krukker og små bede, kirkegårde m.v.
- Hårdførhed / sundhedTil dels hårdfør på beskyttet vokseplads.
- I øvrigtTåler kraftig beskæring. God biplante.
- ProduktionPodet på stammehøjde. Grundstamme: Cotoneaster bullata.
Cotoneaster dammeri
Dværgmispel
- Vækst/LøvStedsegrøn. Lange, bløde, stærkt hængende grene. Mørkegrønne, blanke blade.
- BlomsterHvide blomster.
- Frugt/BærMange røde bær.
- PlaceringVelegnet til krukker, kirkegårde og mindre bede.
- Hårdførhed / sundhedHårdfør og skyggetolerant.
- I øvrigtGod bi- og fugleplante.
- ProduktionPodet på stammehøjde. Grundstamme: Cotoneaster bullata.
Cotoneaster nanshan ‘Copra’
Dværgmispel
- Vækst/LøvLav, moderatvoksende, løvfældende kuplet vækst. Bladene er blanke, mørkegrønne og næsten runde.
- BlomsterRosa blomster i maj.
- Frugt/BærStore runde lysende røde frugter.
- PlaceringSol - halvskygge. Placeres i god veldrænet havejord. God i krukker, til den lille have eller kirkegården.
- Hårdførhed / sundhedHårdfør.
- I øvrigtBør beskæres, hvis den er på stamme. God bi- og fugleplante.
- ProduktionPodet på stammehøjde. Grundstamme: Cotoneaster bullata.
Cotoneaster procumbens ‘Streibs Findling’
Dværgmispel
- Vækst/LøvTæt, stærkt hængende vækst med tynde grene. Små blanke mørkegrønne blade. Stedsegrøn.
- BlomsterHvide blomster.
- Frugt/BærSmå røde bær.
- PlaceringVelegnet til krukker, små bede og mindre haver.
- Hårdførhed / sundhedAlmindeligt hårdfør.
- I øvrigtGod bi- og fugleplante.
- ProduktionPodet på stammehøjde. Grundstamme: Cotoneaster bullata.
Cotoneaster x suecicus ‘Coral Beauty’
Dværgmispel
- Vækst/LøvStedsegrøn. Tæt grensætning, med overhængende vækst. Små, mørkegrønne, blanke blade.
- BlomsterHvide blomster i maj.
- Frugt/BærMange små runde orangerøde bær med lang holdbarhed i efteråret .
- PlaceringSol til skygge. Velegnet til krukker, mindre bede, kirkegårde og indkørsler.
- Hårdførhed / sundhedHårdfør og meget nøjsom.
- I øvrigtDen mest anvendte sort. God bi- og fugleplante.
- ProduktionPodet på stammehøjde. Grundstamme: Cotoneaster bullata.